Inspiration til valg af træmøbler

Hvis du er i gang med at møblere dit hjem, eller af anden grund har lyst til at blive inspireret i valg af træmøbler, så er du kommet til det rette sted.

Her kan du finde brugbar information om fordele ved træmøbler, såsom deres gode holdbarhed og deres mangfoldighed i forhold til forskellige indretningsstile. Du vil her i denne gennemgang lære om kvaliteterne ved eg, valnød og ask.

Holdbarhed

Træ er et robust og langtidsholdbart materiale, og derfor er træmøbler det perfekte valg for dem, som ønsker at investere i møbler med lange levetider.

Træprodukter har således en pålidelighed, og ​​træmøbler giver fremragende værdi for pengene. Et velplejet og solidt møbel kan bevare sin værdi gennem årene, hvis du nogensinde skulle ønske at sælge det.

Desuden har træmøbler altid været populære, og det er derfor usandsynligt, at de skulle tabe værdi på grund af manglende popularitet i fremtiden.

Træmøblernes holdbarhed sikrer også nem vedligeholdelse. Polering, voksning og oliering skal kun foretages lejlighedsvis. Læs mere om vedligeholdelse af træmøbler her.

Feel and look

Uanset om det er lys eller mørk træ, kan træ tilføje en vis charme og værdighed til dit hjem. Der er nemlig ubegrænsede muligheder for boligindretning med træmøbler. Træmøbler hjælper med at bringe naturen indendørs, hvilket især er dejligt, hvis du bor i en storby langt fra naturen. Mennesker har altid haft et nært forhold til træer. I hundredtusinde år har mennesker lavet boliger og redskaber af træsorter. Det er derfor ikke underligt, hvis du kan lide tanken om at få mere træ i dit hjem.

Alsidig til indretningsstile

Træ ser godt ud i næsten alle omgivelser og til næsten alle boligindretninger, uanset om det er et rustik eller moderne look, du sigter efter. Træmøblerne vil altså blande sig og blive ét med rummet. Man kan derfor let argumentere for, at træmøbler har en alsidighed, da de passer til de fleste hjem.

Bæredygtighed

Træmøbler er et fremragende valg, hvis du ønsker at vælge bæredygtige møbler. CO2-aftrykket ved forarbejdning og produktion af træmøbler er meget lavere end ved andre byggematerialer. Træer optager nemlig CO2 og udskiller ilt. Derfor er træmøbler en økologisk forsvarlig måde at indrette sit hjem. Hvis træerne bliver produceret ansvarligt og kun bliver fældet i en grad, så der kan nå at vokse nye træer, så er træmøblerne det mest bæredygtige valg.

Skov, bæredygtighed, bæredygtige møbler, træmøbler

Egetræsmøbler

Egetræ er en god træsort til at lave større møbler, da eg har lange ubrudte trælinjer. Derfor er egetræ ofte det bedste træmateriale til design af spiseborde og køkkenborde. Men det er også populært at lave skriveborde af denne træsort, fordi eg har så mange facetter. Ligeledes er egetræsmøbler bare generelt et populært møbelvalg, da natur eg har den karakteristiske flotte gyldne farve, som har været på mode i flere generationer. Se vores Felt skænk i natur eg og italiensk uldfilt nedenfor.

Lys eg, skænk, felt skænk, dansk design

Man kan derfor finde lyse egetræsmøbler langt tilbage i tiden, og derfor føler mange danskere en nostalgi over at se de traditionelle gyldne egetræsfarver.

Men du kan også få egetræsmøbler i mørk/røget eg og sort egefiner. Møbler i røget eg og valnød har et lignende formål, nemlig at disse møbler har en varm naturlighed, der er velegnet til et hjem, der først og fremmest skal sprede hygge. Nedenfor ser du vores Felt skænk i røget eg og mørk uldfilt.

Sort eg passer godt til den moderne nordiske indretning, der prioriterer en simpel og stilfuld indretning. Sort eg står som en flot kontrast til lyse rum og hvide vægge. Derfor er sort eg populært i den moderne nordiske indretning. Nedenfor er et eksempel på et tv-bord i sort eg fra vores Dawn serie, som især passer til den nordisk minimalistiske stilart New Nordic.

Sort tv-møbel, new nordic, nordisk minimalisme, nordiske møbler

Læs mere om New Nordic.

Hvis du er på udkig efter et træmøbel, som gerne skal have en lang levetid, så er eg også et godt valg. Eg er et hårdt, slidstærkt og holdbart materiale. Den lange holdbarhed ved egetræ gør, at man helt klart får noget for pengene, når man køber egetræsmøbler.

Egetræ er blandt andet holdbar, fordi det indeholder garvesyre, som gør træet modstandsdygtigt overfor svamp og insektangreb. (Disse problemer opstår dog mest af alt når træmøbler står udendørs) Så hvis man ønsker at have et træmøbel udendørs, så er egetræ et af de bedste træsorter til dette. Det skyldes også, at veddet hos egetræer har en lukket struktur, så vand ikke kan trænge ind i træets hulrum - og derved ødelægge det. Med andre ord kan egetræ modstå vand. Det bør også nævnes, at egetræ er et af de mest brandsikre træsorter. Egetræ indeholder nemlig en del vand. Faktisk består egetræ af 20% vand. Egetræsmøbler er altså populære, både som indendørs- og udendørsmøbler, fordi at de er holdbare, robuste og brandsikre.

Se alle vores møbler i egetræ.

Valnødtræmøbler

Møbler i valnøddetræ er beregnet til at imponere, og her skuffer de aldrig, i hvert fald ikke hvis de kommer i et smukt design. Valnødtræ har en varm naturlig brun farve, og det har en flot struktur, som gør, at mange møbel-entusiaster synes, at valnød er den flotteste træsort til træmøbler. Imens at eg ofte kommer i lange linjer, så finder man valnød i smukke bløde buer, hvilket giver valnødsmøbler en varm naturlighed. Valnød er derfor et oplagt materiale til det mere eksklusive inventar. Hvis du gerne vil have et tv-bord eller en skænk, der skiller sig ud og giver en varm hyggelig stemning, så er valnød et populært valg. Derudover bør man nævne, at valnød kan blive poleret til en grad, så det føles lige så glat som porcelæn, hvilket altid er lækkert og imponerende at røre ved. Det bør også nævnes, at valnød har en fleksibel og blød struktur, som gør, at det nemt kan tage imod slag og stød uden at få buler eller skader. Man bør dog ikke bruge valnødtræmøbler til udendørs brug, da det kan resultere i, at valnødtræet bliver inficeret af insekter.

Her er et eksempel på en skænk i valnød fra vores Sense-serie.

Se alle vores træmøbler i valnød.

Asketræmøbler

Ask er også populært til møbler, da det har en gylden farve ligesom korn. Asksorten er desuden praktisk, da den ikke er sensitiv overfor pletter, og ligeledes er asketræ velegnet til mange efterbehandlingsprodukter. Desuden er asketræ et let materiale, hvor egetræ modsat kan være meget tungt. Det er med til at gøre asketræ til en populær træsort til møbler, som man gerne bør kunne skubbe eller flytte på. Af den grund er asketræ populært til sofaborde. Det er også værd at nævne, at asketræ har ligesom valnød en fleksibel struktur, så det nemt kan modstå slag og stød uden at få skader. Asketræ kan nemt forveksles med den lyse natur eg, men ask er et billigere materiale. Så hvis du kan lide den flotte gyldne eg, men du er på et budget, så er asketræsmøbler et godt alternativ.

Sofabord i ask, moderne dansk design

Man bør ikke bruge asketræsmøbler til udendørsbrug, da der nemt kan opstå råd i møblet, hvis det gentagende gange bliver vådt. Hvis asketræsmøbler nøjes med at blive brugt indendørs, så kan disse møbler holde i årtier, især hvis de regelmæssigt bliver plejet.

Ovenfor er et eksempel på et tv-bord i asketræ fra vores kodiak-serie.

Se vores møbler i ask.

Hvad er MDF?

Det er en særlig kategori af træfiberplader ligesom krydsfiner og spånplader. Det vil sige hos MDF-møbler, der udgør MDF selve indholdet (kernen) af træmøblerne. Når træmøbler ikke er af massivt træ, så består de af træfinér på ydersiden, imens selve det indre/kernen består af ét af de nævnte træfiberplader. MDF er savsmuld, der er kværnet så fin, at det ligner sandkorn. Derefter er denne savsmuld limet til en fast struktur, der bliver til en træfiberplade. Indenfor træfiberplader er MDF det mest anvendelige at lave træmøbler af. Det skyldes, at den fine materialestruktur gør det muligt at tilpasse og fræsere kanterne på samme måde som et massivt træmøbel. Benævnelsen har sin oprindelse fra det tyske begreb Mittel-Dichte Faserplatte. På dansk kan det oversættes til medium-densitet fiberplader (MDF).

Læs mere om materialerne, som Njordec benytter her.

Hvordan vælger du det rigtige træmøbel?

Træmøbler giver dit hjem karakter, men det kan være svært at gennemskue hvilken træsort, der passer bedst i dit hjem. Ønsker du et møbel i varme valnødsfarver og smukke buer, som imponerer og skiller sig ud? Eller ønsker du et møbel i sort lakeret eg, der skaber en moderne indretning, og som står flot kontrastfyldt i lyse rum?

Et muligt svar er, at du skal stræbe efter at få en balance i dit hjem, og du skal derfor have møbler, der matcher din nuværende boligindretning. F.eks. så passer farverige varme træmøbler, såsom røget eg og valnød, bedst til et hjem, som i forvejen spreder hygge og varme med farverigt interiør. Imens passer sort lakeret eg bedst til et hjem, som i forvejen favoriserer de mørke og simple møbler, der ofte findes i den moderne nordiske indretning.