Rengøring og vedligeholdelse af dine Njordec-møbler
Tillykke med dit nye møbel! På denne side får du en vejledning til, hvordan du kan sikre dig, at dit Njordec møbel kommer til at give dig og dit hjem glæde i mange år.
Jævnlig rengøring af møbler forlænger både udseendet og levetiden på dine møbler, og det kræver ikke særligt meget arbejde.
Helt kort kan alle vores møbler gøres rent med en opvredet klud, almindelig vand og en støvsuger.
Træ
Alle vores produkter, som er lavet af træ, kan nemt rengøres med en hårdt opvredet klud. Du behøver ikke at bruge nogle særlige kemikalier – almindeligt vand er helt fint, da kraftige rengørings- og opløsningsmidler kan skade møblet og ødelægge udtrykket.
Skulle uheldet være ude, fjern så hurtigt som muligt det spildte for at undgå skalér og misfarvning. Undgå at være for hård, når du rengør møblet, da det kan ødelægge materialet.
Stof
Alle vores polstrede møbler består primært af polyester, som gør dem slidstærke og nemme at rengøre. Støvsug polstrede møbler jævnligt så de kan holde sig friske og for at støv og snavs ikke samler sig i dem. Brug eventuelt en lidt lavere sugestyrke og et blødt børstehoved.
Hvis det bliver nødvendigt, kan du bruge en hårdt opvredet klud til at fjerne pletter, og er den helt gal, kan du tilføje lidt mild/neutral sæbe til vandet. Gnub altid en plet udefra og ind mod midten for at undgå skade, og gør det så hurtigt som muligt. Undgå at være for hård, når du renser møblet, da det kan ødelægge materialet.
Ønsker du at vaske siddepudebetrækket, kan dette gøres ved lav temperatur i en vaskemaskine på finvaskprogram.
Hvis du vil vide mere om materialer, så læs her.